VELKOMMEN TIL MOMSTERBLOG

Vi er meget glade og stolte over at have dig med i vores netværk af morbloggere, og vi håber, du vil nyde godt af alle vores fordele.

På Momster vil du hurtigt opleve:

  • ingen forstyrrende reklamer på din blog
  • du får og sender trafik til andre bloggere
  • du bliver omtalt på Momsters sociale medier

Udover disse punkter er der en del andre fordele såsom fællesskabet og teknisk support. Det er nemt at oprette en blog, men at holde den kørende med et godt flow kan være en udfordring. Følger du denne brugermanual, får du et godt overblik. Du kan altid sende en mail på info@momster.dk, hvor du får hjælp inden for 24 timer (på hverdage).

Husk at følge os på vores sociale medier – og vi følger naturligvis tilbage:

DIN BLOG

Momsterblog.dk er Danmarks eneste blogplatform for kvinder med børn. Alle blogs er skabt af mødre, der skriver om hverdagslivet. Blogsene handler ikke udelukkende om baby, bleer og amning. Man kan skrive om alt, man ønsker og med lige præcis den vinkel, man føler for. Nogle blogger om beauty, bolig og shopping, mens andre blogger om rejse, arbejde, sygdom og andre udfordringer ved livet. 

Det, der forbinder os, er, at vi alle er mødre og vores liv naturligvis er præget af, at vi har unger, som vi unægteligt bruger en del tid på. Derfor har vi brug for et sted, hvor vi kan dele de oplevelser. Ærligt og autentisk.

Ærlighed og fællesskab er nøgleordene på Momster.

MEN husk, din blog er udelukkende DIN, så den eneste, der bestemmer, hvad der skal skrives, er dig! Dette bevarer ægtheden og troværdigheden, som vi værner om på Momster.

MOMSTERS EGNE BLOGS

Momster har tre blogs med tilhørende sociale medier, som du kan blive featured i: 

Når du udgiver et mad-relateret blogindlæg, som passer til Momsterfood, eller et blogindlæg med en rejse, tur eller ferie, som passer til Momstertodo eller et kreativt projekt, der passer til Momsterkrea vil vi skrive et kort blogindlæg om det med link til indlægget. På den måde vil læseren føres til din blog for at læse hele indlægget, hvilket kan være med til at give dig trafik fra nye læsere.

MOMSTERTEST

Momstertest er Danmarks største online familietest-univers. Alle tests udføres af tre forskellige mødre, som giver en grundig anmeldelse af det samme produkt. De tre anmeldelser udgives samlet i et indlæg på momstertest.dk.

De tre testere modtager produktet, og tester derhjemme i eget naturlige miljø. Derefter skal de både skrive om produktet på de sociale medier samt udarbejde en grundig anmeldelse til momstertest.dk.

Testere får ikke penge for opgaven, men bliver gifted med både testprodukt og muligvis flere produkter fra producenten.

En momstertest kommer oftest i forlængelse af en større momsterkampagne med mange mødre. Ud af det felt udvælges altid tre, der specifikt skriver en anmeldelse baseret på grundig test.

Du kan også være med i en Momstertest, opret blot en gratis profil lige her på Momsterjob og tilmeld dig job, der passer til dig og din familie.

MOMSTERKAMPAGNE

Momster udarbejder ca 100 momsterkampagner om året. Vi aktiverer altid 3-50 mødre pr kampagne. Har du en blog stiger dine chancer for at blive udvalgt til kampagner, og har du en momsterblog stiger de væsentligt mere.

Jobsene findes på vores influencerjobportal Momsterjob.dk, som er gratis at oprette sig på.

Du kan kun se jobsenes detaljer, og dermed tilmelde dig dem, hvis du opfylder følgende tre kriterier:

  • følgertal
  • alder på dig og dine børn
  • geografisk placering

Når tilmeldingsperioden er ovre, bliver du kontaktet, hvis du har fået jobbet. Hvis du under MINE JOBS stadig kan se jobbet, er du stadig i overvejelse for jobbet. Hvis du ikke længere kan se jobbet, betyder det, du ikke har fået det.

HUSK: Melder du dig på et job, og bliver udvalgt, har du 48 timer til at sige ja. Siger du ja, men senere vælger ikke at udføre jobbet, ekskluderes du fra Momsterjob i 6 måneder. Så vær sikker, inden du melder dig på eller siger ja ved bekræftelse.

LÆS OGSÅ