To nemme og billige opskrifter på suppe til børn
Suppe til børn? Jaaaa! Herhjemme er vi glade for at være gået ind i den kolde sæson. Regn og rusk er efterårsvejr – og efterårsvejr byder på efterårsmad. Som er simregryder, stege og suppe. Min søn elsker suppe. Og han er meget fokuseret på, at man skal puste på det og siger tit: “au barmt“. Ja min skat, det er varmt.
Kartoffel- og porresuppe
Du skal blot bruge to bagekartofler og en porre – og så er der endda også til fryseren.
- Kog kartofler og porrer og kartofler med noget vand.
- Efter det er kogt, skal det hele blendes sammen med vandet. Gerne direkte i gryden.
- Tag eventuelt lidt vand fra forinden, hvis suppen føles meget vandet. Du kan altid tilsætte det igen.
- Top med ristet bacon og creme fraiche.
Linsesuppe
Suppen her er så lækker, blød og tykt. Min søn er vild med det! Det er ikke med specifikke mængder, for jeg vil opfordre til at freestyle lidt.
- Svits lidt løg i noget olie sammen med noget karry.
- Dernæst putter du de grøntsager i, som du godt kunne tænke dig, og roder lidt rundt i det. Jeg kan anbefale peberfrugt og gulerødder og porrer.
- Så smider du linser i, og vand – mere vand end hvis du bare skulle koge linserne.
- Så lader du det simre. Mener der står omkring 25 minutter på linse-posen.
- Til sidst blender du skidtet. Enten bare lidt groft, så suppen har lidt struktur, eller også helt fint og blødt.
Indholdsfortegnelse