Hvem arver, når man er gift og har særbørn?

Når man er gift og har særbørn, kan arvefordelingen blive mere kompleks end ved familier med fælles børn. Forståelsen af, hvem der har ret til arv, og hvordan den fordeles, er afgørende for at sikre retfærdighed og undgå konflikter. Her gennemgår vi reglerne i den danske arvelov og de muligheder, der findes for at planlægge arven.

Arveregler for ægtefæller

Hvem arver, når man er gift og har særbørn?

Når en ægtefælle dør, har den efterlevende ægtefælle normalt ret til halvdelen af arven, mens den anden halvdel fordeles blandt afdødes børn. Ægtefællens arveret kan dog variere afhængigt af ægteparrets formueordning:

  • Fælleseje: Alt deles ligeligt mellem ægtefællerne ved død eller skilsmisse.
  • Særeje: Formuen deles ikke, hvilket kan påvirke, hvor meget den efterladte ægtefælle arver.

Hvis der ikke er oprettet et testamente, følger arven automatisk disse regler.

Hvad er særbørn, og hvordan påvirker de arvefordelingen?

Særbørn er børn, som en ægtefælle har fra et tidligere forhold. Disse børn har samme ret til arv som fællesbørn, men deres arv deles ikke med den efterlevende ægtefælle, medmindre det er specificeret i et testamente.

Ifølge dansk arvelov er særbørn berettiget til deres del af tvangsarven, hvilket udgør 25 % af den samlede arv. Det betyder, at særbørn kan kræve deres arv uafhængigt af, om den efterladte ægtefælle ønsker at beholde hele arven.

Sådan fordeles arven i praksis

Eksempel 1: Ægtefælle med særbørn, men ingen fællesbørn

Hvis en gift person dør og efterlader sin ægtefælle og to særbørn, vil arven blive fordelt som følger:

  • Ægtefællen arver 50 %.
  • De to særbørn deler den resterende 50 % (25 % hver).

Eksempel 2: Ægtefælle med både særbørn og fællesbørn

I dette tilfælde vil alle børn, både særbørn og fællesbørn, få lige stor andel af arven, mens ægtefællen stadig arver 50 %.

Hvem arver, når man er gift og har særbørn? 2

Muligheder for at planlægge arven

For at tilpasse arvefordelingen til familiens behov kan det være nødvendigt at oprette et testamente. Dette giver mulighed for at:

  • Øge den efterlevende ægtefælles arv ved at reducere børnenes arv (dog mindst tvangsarven).
  • Specificere, hvordan særbørns arv skal fordeles.

Derudover kan en ægtepagt hjælpe med at fastsætte formueforhold, der kan påvirke arvefordelingen.

Vigtige overvejelser for familier med særbørn

At have særbørn i familien kan føre til konflikter om arv. Derfor er det vigtigt at:

  1. Kommunikere åbent: Tal med alle involverede parter om arveforventninger.
  2. Søge rådgivning: En advokat kan hjælpe med at udarbejde juridisk holdbare løsninger.
  3. Planlægge på forhånd: Testamente og ægtepagt kan forebygge uenigheder.

Hvis du ønsker mere information eller har brug for hjælp til at planlægge arven, kan du finde yderligere ressourcer på Familieretshuset eller Danske Advokater.

Indholdsfortegnelse
  1. Arveregler for ægtefæller
  2. Hvad er særbørn, og hvordan påvirker de arvefordelingen?
  3. Sådan fordeles arven i praksis
  4. Muligheder for at planlægge arven
  5. Vigtige overvejelser for familier med særbørn

Relateret indhold

Deja una respuesta

Tu dirección de correo electrónico no será publicada. Los campos obligatorios están marcados con *